Testløb 2017

 

Testløb har gennem årene været en fast bestanddel af Fjordløbernes træningsprogram. Ved disse testløb (på henholdsvis 800 m, 3000 m og 5 km) har man haft mulighed for at måle resultaterne af sin træning samt udviklingen i sin løbeform, men selvfølgelig også konkurrere med sine løbekammerater. I årene 2015-2016 blev der afviklet 4-5 testløb om året, og som minimum et test løb på hver af de tre distancer. I 2017 er der indtil videre kun blevet afviklet et 800 m testløb.

 

Da de tre distance samtidig indgår i Fjordløbernes Klubmesterskab 2017, vil der i efteråret 2017 blive afholdt 3 testløb, som følger:

 

Tirsdag 29. august (5 km, vi prøveløber Frederikssund Stafetten ruten)

Tirsdag 26. september (3000 m på Ådalens Skole, mødes ved Frederikssund Hallen)

Tirsdag 31. oktober (800 m på Ådalens Skole, mødes ved Frederikssund Hallen, evt. tidligere start)

 

Sidste tirsdag i hver måned er samtidig tidspunktet for lidt socialt samvær med sine løbevenner efter træningen, idet mange her finder sammen om fællesspisning i hallens cafeterie eller andet sted i byen.

 

Vel mødt til efterårets testløb.

Ranglister og klubmesterskab 2017

Se rangliste og klubmestre 2017 - opdateret 25 september  2017
All Star rangliste top 10
 opdateret 4. oktober 2015

 

Synes du, der mangler noget på ranglisten - så udfyld denne formular, som sendes til ranglisteudvalget, klik her.

NB. De fleste Fjordløbere synes, at det er sjovt med en rangliste og klubmesterskab. Men en del vil gerne bare løbe og nyde det sociale uden at konkurrere. Der skal selvfølgelig være plads til begge dele. Hvis du ikke har lyst at figurere på listen skal du blot sende en mail til: 
kf.nielsen@jubii.dk og give besked herom.

Regler for Fjordløbernes rangliste og klubmesterskab

Fjordløbernes rangliste er for alle aktive og betalende medlemmer.

  • For at blive klubmester har man været medlem hele kalenderåret.  
    Du kan godt blive optaget på årets rangliste, men kan ikke optjene point til klubmesterskab ved få måneders medlemskab. 

  • Ranglisten er inddelt i aldersklasser 

  • Aldersklassen følger et helt kalenderår, dvs. er du født i 1965 er du 50 år i hele år 2017 og i aldersgruppen 50-59 år. 

  • På hver distance gives der 20 point og ned til 1 point til de 20 bedst placerede i hver aldersgruppe. De 3 højeste point man opnår på distancerne lægges sammen og den med flest point bliver klubmester i sin aldersgruppe. Man kan altså Max opnå 60 point. Man skal have resultater på mindst 3 forskellige distancer, for at blive placeret i klubmesterskabet. 

  • Såfremt der er pointlighed mellem flere løbere i en aldersklasse, vinder den som har flest distancer med Max point 20. Er løberne stadig lige, vinder den med flest distancer med 19 point og så videre. Hvis det ikke kan give en vinder, bliver de begge klubmestre. 

  • Ranglisten og klubmesterskabet følger kalenderåret fra 1. januar til 31. december og klubmestrene kåres ved den årlige nytårskur. 

  • Der skal løbes i klubtrøje så vidt det er muligt, se mere under tøj køb på hjemmesiden. 

  • Du kan komme på ranglisten hvis du er medlem af Fjordløberne, men kan ikke blive klubmester såfremt du ikke har repræsenteret Fjordløberne ved løbene. (feks. tilmeldt kun via Firma eller lign.) 

  • Spørgsmål til klubmesterskabet - ranglisten stilles til Kim Nielsen. 

 

Tidsregistrering til rangliste og klubmesterskab. 

  • Tiderne bruges til den årlige rangliste og for at finde klubmester hvert år.  

  • Der findes en historisk rangliste i Fjordløberne med løbstider som er sat gennem mange år, den vil revideret en smule, men vil ellers ikke længere blive vedligeholdt. Ranglisteudvalget arbejder på at der laves en all star top ti liste med klubrekorder, hvor gamle resultater fra den historiske liste vil indgå. Mere om dette senere.
     

Følgende regler gælder for at din tid tæller på distancen. 

  • Alle løb som er DAF-opmålte (kan ses i løbekalender for motionsløb om løb er DAF godkendt), kun DAF opmålte løb tæller på All star top ti listen. 

  • Følgende løb er ikke DAF opmålte, men tæller med som godkendte distancer til årets rangliste/klubmesterskab (men ikke top ti all star listen): Helvede i Nord, Vikingesporet, Jyllingeløbet, Skovløberen, Sillebroløbet, Grevinde Dannerløbet, Kastelløbet. Andre ikke DAF opmålte løb kan blive godkendt af ranglisteudvalget, hvis vi kan vurdere, at løbet har været rimelig korrekt opmålt. For at løbet kan blive godkendt skal der løbes med chip. 

  • Distancen for løbet er angivet i km f.eks. 5km, 10km, ½ marathon, hel marathon 42,195 

  • Tider er angivet i hele sekunder som feks. 44:10 eller 3.25:44 

  • Vi bruger nettotider (din chiptid fra startmåtte til slutmåtte). 

  • Klubbens testløb og andre arrangerede løb i klubben regnes som DAF opmålte. 

  • Mellemtider anderkendes ikke, feks halvmarathon tid i et helmarathon løb. 

  • Baneløb 800 m og 3000m – alle løb på atletik stadion – Distancen skal være angivet i meter og være med tidtager på. Tidtager skal være med stopur og rundes op til nærmeste tiendedel sekund og være arrangeret af Fjordløberne eller anden godkendt løbeklub. 


Mvh. Ranglisteudvalget 
 


Resultater sendes pr. mail til Kim Nielsen: kf.nielsen@jubii.dk eller via denne formular