Parkstafet i Roskilde 2017

I noget nær perfekt løbevejr deltog Fjordløberne for 7. år i træk i Nykredit Parkstafet i Roskilde.

I år var der som noget nyt også mulighed for at deltage som powerwalker. Hele 10 Walkere fra Fjordløberne deltog på en 5 km gå rute og med 15 stafethold á 4 personer samt 4 heppere, var i alt omkring 75 Fjordløbere (ny rekord) med til at danne rammen om en flot aften i Folkeparken i Roskilde. Godt løbet, godt gået og godt heppet alle sammen.

Stafetholdene skulle prøve kræfter med den noget kuperede og krævende rundstrækning på 2,5 km, som hver løber skulle igennem 2 gange. Ruten var dog i år midlertidigt omlagt lidt, hvilket betød et par bakker mindre og måske en lidt hurtigere rute for nogle J

Der var mange flotte fjordløbertider. Fjordløbernes hold 1, bestående af Melina, Anders, Nina og Poul kom ind på en samlet holdtid på 1.22.06, hvilket rakte til en meget flot 2. plads i mix gruppen. Flot løbet.

Der var også en del med fra klubben for første gang og også fra begynderholdet samt powerwalkere. Vi håber, at I synes om arrangementet og også er med næste år. Litta som var tilmeldt som powerwalker lod sig dog relativ let overtale til en løbetur i stedet for, da vi manglede en deltager på et løbehold pga. afbud i sidste øjeblik.  

Nedenfor kan I se alle vores tider, dvs. den enkeltes tid, samlet holdtid samt samlet holdplacering.  Der tages forbehold for splittiderne, hvis der internt på det enkelte hold er rykket rundt på løberækkefølgen ift. den "officielle" startliste. På siden https://topptid.no/results/dashboard/2115 kan I se resultater for alle hold i Parkstafet fra tirsdag den 13. juni.

Traditionen tro havde vi også vores interne "Gæt dit holds samlede tid konkurrence". Her blev vinderen hold 1 med en margin på kun 6 sekunder. Der er en flaske vin til hver deltager i præmie (kontakt Carsten for at få den).

Tusind tak til alle for en god aften og en særlig tak til alle kagebagere og kaffebryggere.

Næste arrangement, som aktivitetsudvalget står for, er vores Socialdag ved Markbæk Strand, som finder sted fra om formiddagen lørdag den 19. august. Nærmere info samt tilmelding på hjemmesiden kommer inden længe. Rigtig god sommer til jer alle J

Mange løbehilsner

Aktivitetsudvalget

Se alle Fjordløberresultater (åbner som pdf-fil i nyt vindue)

Se Ulf Dannemands og Henrik Dalgaards billeder fra Parkstafetten (åbner i nyt vindue)

Se Torben Hansens billeder fra Parkstafetten (åbner i nyt vindue)

Se Sjællandske Mediers fotoreportage fra Parkstafetten (åbner i nyt vindue). Indeholder flere gode fotos af fjordløbere.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk