Parkstafet Roskilde 2016

Tusinde tak for en god aften i Roskilde

I noget nær perfekt løbevejr deltog Fjordløberne for 6. år i træk i Nykredit Parkstafet i Roskilde.

Hele 13 Fjordløberhold samt ca. 10 hepper, havde taget turen til Roskilde, hvor de prøvede kræfter med den noget kuperede og krævende rundstrækning på 2,5 km, hvor hver løber skulle igennem 2 gange. 342 Hold deltog i alt.  Der var mange flotte Fjordløbertider. Brian Arndt løb i hurtigste tid på 21,27 tæt forfulgt af Bjarne Asbahr der brugte 10 sekunder mere. Ninnas flotte tid på 21,52 kun 2 dage efter velgennemført Marathon og så endda uden rigtige sko bør også lige fremhæves.

Der var også en del med fra klubben for første gang og også fra begynderholdet, flot.   Følg linket nederst på siden og se alle vores tider, den enkeltes tid, samlet holdtid samt samlet holdplacering totalt. Der tages forbehold for split tiderne, hvis der internt på det enkelte hold er rykket rundt på løbe rækkefølgen ift. den "officielle" startliste.

Traditionen tro havde vi også vores interne "gæt dit holds samlede tid" konkurrence. Her er det lidt tankevækkende at langt de fleste hold undervurderer egne (eller måske holdkammeraters) løbe evner. Vi kan jo godt - træning lønner sig :-) Bedste hold til at gætte sin tid var hold 6 med en margin på kun 11 sekunder, flot.

Tak til alle for en god aften og særlig tak til alle kagebagere, kaffebryggere, Henrik, Kim og Torben for hjælp med gættekonkurrencen samt dem der hjalp med at grille pølser og pakke sammen bagefter.

PS husk at vi allerede nu på tirsdag den 21/6 har 3000 meter testløb på stadion og at næste gratis Fjordløber løb er Kastelløbet i København den 23/8. Mere info samt tilmelding til sidstnævnte løb kommer på hjemmesiden senere.

Resultater finder du her

Mange løbehilsner

Aktivitetsudvalget

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk