Det var uden tvivl den mest blæsende udgave af Sillebroløbet nogensinde, da vi i Fjordløberne - i samarbejde med Sillebroen Shoppingcenter - for fjerde år i træk stod i spidsen for afviklingen af Sillebroen ½maraton og Sillebroløbet søndag den 29. oktober.
523 deltagere havde meldt deres ankomst og de havde i den meget kraftige blæst mulighed for at prøve kræfter med fire forskellige distancer. De 78 seje halvmaratonløbere blev som de første kl. 10 af Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen sendt ud på en flot og smuk, men i blæsten også ganske udfordrende, rute rundt i hele Frederikssund og ved ankomsten til mål fik de overrakt en velfortjent halvmaratonmedalje. På 2 km børneløbet deltog mere end 100 børn og de fik undervejs lejlighed til at hilse på en masse festglade vejvisere, der alle var klædt ud som dyr.
På både 5 og 10 km distancerne deltog også mere end 100 løbere i alle aldre og også de kom rundt og se på noget af den smukke natur, som Frederikssund har at byde på.
Vi håber i Fjordløberne, at alle deltagere, tilskuere og ikke mindst alle de uundværlige hjælpere - på trods af blæsten - havde en rigtig god dag ved Sillebroløbet og vi håber selvfølgelig at se jer alle igen, når vi i 2018 igen arrangerer løb i Fjordløberne.
Resultater Sillebroløbet 2017 her
Fotos fra løbet
Ulf Dannemands foto (Åbner i nyt vindue)
Avisartikler fra løbet
Over 500 løbere trodsede Ingolf (artikel fra sn.dk)
Ingolf var i hælene på Sillebroløbere (artikel fra lokalavisen/Frederikssund)