Testløb og Klubmesterskab i Fjordløberne

Testløb 2024

Så er vi startet på et nyt år, og dermed er det snart tid til TEST Løb, og her er datoerne i 2024:

16/04-2024 -   400 meter - Ådalens skole kl. 17.50

07/05-2024 - 3000 meter - Ved Hallen kl. 17.50  bliver rykket grundet ønsker fra bl.a. dem som skal til Helsinki og løbe.

Vi vender snarest muligt tilbage med en ny dato .

30/05-2024 -   800 meter - Ådalens skole kl. 17.50

18/06-2024 - 5000 meter - Ved Hallen kl. 17.50

13/08-2024 -  400 meter - Ådalens skole kl. 17.50

10/09-2024 - 3000 meter - Ved Hallen kl. 17.50

26/09-2024 -  800  meter - Ådalens skole kl. 17.50

12/10-2024 - 5 km & 10 km Ved Hallen kl. 10.

Måske vi er heldige at vores lokale Æblekage Puscher stiller op som vanligt ?

 

Esrum Sø Rundt 25/08, CPH Half 15/09 samt Eremitageløbet 06/10, er alle løb der tæller med i klubmesterskabet.

 

Vi vender tilbage omkring det første testløb d.16/04, da Ådalens skoles bane har set bedre dage, og vi bliver muligvis nødt til at flytte denne begivenhed til et andet sted.

 

De bedste hilsner 

Testløb- og Klubmesterskabsudvalget

Carsten, Inge-Marie samt Lars.

Klubmesterskaberne 2024

Se de seneste års ranglister for Fjordløbernes klubmesterskaber her.

Bemærk: De fleste medlemmer i Fjordløberne synes, at det er sjovt med en rangliste og et klubmesterskab. Men en del vil gerne bare løbe og nyde det sociale uden at konkurrere. Der skal selvfølgelig være plads til begge dele. Hvis du ikke har lyst at figurere på listen skal du blot sende en mail til "kjeldergaardenmail@gmail.com" og give besked herom. Så bliver du slettet fra listen igen.

 

Regler for Fjordløbernes Testløb og Klubmesterskaber

Fjordløbernes rangliste er for alle aktive og betalende medlemmer.
• For at blive klubmester har man været medlem hele kalenderåret. Du kan godt blive optaget på årets rangliste, men kan ikke optjene point til klubmesterskab ved få måneders medlemskab.
• Ranglisten er inddelt i aldersklasser. Aldersklassen følger et helt kalenderår, dvs. fylder du 53 år i løbet af kalenderåret 2024, så anses du som 53-årig hele kalenderåret 2024 og indgår i 50-59 år aldersgruppen.
• På hver distance gives der 20 points og ned til 1 point til de 20 bedst placerede i hver aldersgruppe. De 3 højeste points man opnår på distancerne lægges sammen og den med flest point bliver klubmester i sin aldersgruppe. Man kan altså maksimalt opnå 60 points. Man skal have resultater på mindst 3 forskellige distancer, for at blive placeret i klubmesterskabet.
• Det er ene og alene antallet af points der er afgørende for placeringer, og ikke f.eks. antallet af 2. pladser, antal gennemførte testløb eller andre betragtninger, der kunne lægges til grund for en afgørende skelnen. Så hvis to løbere i en aldersgruppe begge har opnået 60 points, så deler man 1. pladsen i gruppen. Samme gælder naturligvis for 2. og 3. pladsen i gruppen.
• Ranglisten og klubmesterskabet følger kalenderåret fra 1. januar til 31. december og klubmestrene kåres ved den årlige nytårskur i starten af det efterfølgende år.
• Der skal løbes i klubtrøje, så vidt det er muligt.
• Du kan komme på ranglisten hvis du er medlem af Fjordløberne, men du kan ikke blive klubmester, såfremt du ikke har repræsenteret Fjordløberne ved løbene (ved f.eks. kun at være tilmeldt via firmanavn eller helt uden angivelse klubtilhørsforhold)
Spørgsmål til klubmesterskabet/ranglisten kan rettes til Ranglisteudvalget.

Tidsregistrering til testløb og klubmesterskab.
• Tiderne bruges til den årlige rangliste og for at finde årets klubmestre.
• Der findes en historisk rangliste i Fjordløberne med løbstider som er sat gennem mange år, den vil revideret en smule, men vil ellers ikke længere blive vedligeholdt.
• Ranglisteudvalget arbejder på at der laves en all star top ti liste med klubrekorder, hvor gamle resultater fra den historiske liste vil indgå. Mere om dette senere.
• Klubmesterskabsudvalget følger med i Fjordløbernes deltagelse i de større løb og registrerer tider iht. de officielle resultatlister fra disse løb. Men vil du være sikker på at din tid bliver registreret til Klubmesterskabet, så send selv dit resultat per mail til "kjeldergaardenmail@gmail.com" eller via denne formular.

Følgende regler gælder for at din tid tæller på distancen.
• Alle løb som er DAF-opmålte (kan som regel ses i løbskalendere for motionsløb eller på løbets hjemmeside om løb er DAF opmålte), kun DAF opmålte løb tæller på All star top ti listen. Er du i tvivl om et løb er DAF-opmålt, så spørg arrangøren af løbet.
• Følgende løb er i skrivende stund ikke DAF opmålte, men tæller med som godkendte distancer til årets rangliste/klubmesterskab (men ikke top ti all star listen): Helvede i Nord, Vikingesporet, Jyllingeløbet, Skovløberen, Grevinde Dannerløbet, Kastelløbet. Andre ikke DAF opmålte løb kan blive godkendt af ranglisteudvalget, hvis vi kan vurdere, at løbet har været rimelig korrekt opmålt. Din tid fra sådanne løb vil blive registreret iht. løbets officielle resultatliste.
• Vi bruger nettotider (din chiptid fra startmåtte til slutmåtte).
• Klubbens testløb og samt andre af Fjordløberne arrangerede løb regnes som DAF opmålte.
• Mellemtider anderkendes ikke, f.eks. en halvmaraton tid som del af et helmaraton løb.

Testløb- og Klubmesterskabsudvalget

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk