Løbetræning med Hold 1

Vi træner over året til forskellige specifikke løb hvor vi målretter vores programmer til den pågældende distance.

I løbet af et år har vi typisk følgende distancer på træningsprogrammet:

  • Marathon (vi har eks. trænet imod Hamburg Marathon, Copenhagen Marathon, Wien Marathon, Odense Marathon)
  • Halvmarathon (vi har eks. trænet imod Grevinde Danner, Landsbyløbet, Cph Half)
  • 5 ell. 10 K (vi har eks. trænet imod Royal Run, Landsbyløbet, Frederikssundsstafetten eller vores egne testløb i Fjordløberne)
  • Trailløb (Vi har eks. trænet imod Backyard Ultra, Roskilde Fjord Rundt eller vores egne arrangerede trailløb i Fjordløberne)
  • Grundtræning og tekniktræning

Man er meget velkommen til at komme med forslag til konkrete løb der kan trænes imod.

 

Træningsprincipper på hold 1

Vi træner efter Claus Hechmanns principper, som er beskrevet i bogen "Træn som eliten". Claus Hechmann er tidligere eliteidrætsudøver og træner for flere af landets bedste langdistanceløbere. Hans opskrift på at blive en bedre løber, er en varieret form for træning med mange forskellige tempozoner i løbet af et træningspas, der har til formål at forbedre den enkelte udøvers hastighed og udholdenhed.
 

På en typisk træningsuge træner vi intervaller tirsdag og lørdag, tempotur torsdag og en rolig langtur søndag.

Den midterste uge i vores 15 ugers marathon program ser eksempelvis således ud:

Tirsdag (Løbes fra hallen kl. 17:30)

15-20 min opvarmning jog / Ae1

3x Cruise & Sprint

6x1500m AT (sidste 300m An1), intervalpause 400 meter jog

10-15 min jog

 

Torsdag (Løbes fra hallen kl. 17:30)

20 min jog

5-10 min. tekniktræning

15 min Ae3 (MT)

5 min jog

15 min Ae3 (MT)

20 min jog

 

Lørdag (løbes i Ådalen kl. 9.00)

15-20 min opvarmning jog / Ae1

3 x Cruise and Sprint

3 x 2500m (500m Ae2 + 500m An1 + 500m Ae2 + 500m An1 + 500m Ae2)

Intervalpause: 5 min jog

15-20 min jog

 

Søndag (Lang tur: 110 minutter, Løbes fra familiebænken kl.9:10)

30 min jog / Ae1

20 min Ae3 (MT)

5 min jog

15 min Ae3 (MT)

5 min jog

10 min Ae3 (MT)

25 min jog/Ae1

 

Man er velkommen til at løbe med nogle dage eller alle 4 dage over ugen, alt efter hvad der passer bedst ind for den enkelte løber.

Vi gennemfører testløb 1 gang årligt (eller efter behov) til at fastlægge de individuelle træningszoner for hver løber på holdet. Testtiderne indtastes i Claus Hechmanns løbeberegner, som kan ses via dette link:

https://www.hechmannsport.dk/beregneren?fbclid=IwAR3Fsg3AO0iD3M_4qEAoThOqcfCqBQl3WU_W2hlfVyuWbitQR1CBwwWM0lE

 

Det praktiske

Vi mødes lidt forskellige steder alt efter ugedag, og vi kan også godt finde på at lægge nogle træningspas ud i andre løbeområder.

Der bliver lagt et træningsprogram op hver uge på vores private Facebook side Fjordløberne hold 1 Du skal blot anmode om at blive medlem af gruppen for at kunne se programmerne og den øvrige information. Det vil også være her du vil kunne se andre nyheder og informationer for holdet eller løbere på holdet.

 

Almindeligvis mødes vi på dette tidspunkt på følgende mødesteder:

  • Tirsdag: Kl. 17.30 ved Frederikssund Hallen
  • Torsdag: Kl.17.30 ved Frederikssund Hallen
  • Lørdag: Kl. 9.00 på grus-parkeringspladsen på Bonderupvej i Ådalen (ved den nye svømmehal i Frederikssund)
  • Søndag Vi mødes typisk mellem kl. 9-10 alt efter distance, således at vi altid slutter kl. 11:00. Vi mødes ved Familiebænken som ligger ca. 200 meter til højre for Færgegårdsmuseet, når man kommer fra Kronprins Frederiksbro.

 

De fleste på hold 1 løber 10 km. på mellem 38-50 minutter, men da vi træner efter individuelle træningszoner kan vi sagtens træne sammen. Intervaller løbes typisk på rundstrækninger og på de længere roligere ture samler vi op efter hver træningssegment. 
For at kunne løbe med på hold 1 skal du kunne løbe 10 km på ca. 50 min. eller hurtigere. 

Hvis du har lyst til at løbe med, så snør dine løbesko og mød op til et af vores træningspas og prøv det af. Såfremt der er spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte en af trænerne på hold 1:
Søren Nielsen: tlf.: 22 16 42 89
Kasper Larsen: Tlf.: 20 13 27 35

Vi glæder os til at se dig til træningen.

De bedste hilsner
Søren og Kasper

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk