Aflyst !!!!!

Fjordløbernes årlige cykeltur - 24. august kl. 10 + middag kl. 18.00

 

Kære Fjordløber

Aktivitetsudvalget vil gerne invitere alle fjordløbere og deres familier på vores årlige cykeltur. Cykelturen er en
årligt tilbagevendende social begivenhed og foregår i et tempo, hvor alle kan være med. Man kan frit vælge,
om man vil deltage i både cykelturen + middag, kun cykeltur eller kun middag.

Hvornår

D. 24. august kl 10.00 med middag senere på aftenen kl. 18.00 på Gerlev Kro, hvis man har lyst. Der bliver en
egenbetaling på ca 350,-
Vi forventer, at cykelturen tager ca. 3 timer, så vi alle kan nå hjem i bad og skifte tøj, inden vi igen mødes på
restauranten.

Hvor

P-Plads ved Familiebænken, Færgelunden.
Vi har planlagt en rute på ca 35 km rundt på det smukke Hornsherred og ud langs Roskilde fjord med start og
slut på P-plads ved Familiebænken.
Ruten er dels på asfalterede cykelstier, langs landeveje på asfalt, men også via Fjordstien 40 på grusstier. Den
er derfor ikke velegnet til tynde dæk og racercykler.
Der vil være mulighed for at bade undervejs, så tag gerne håndklæde og badetøj med.

Mad og drikke

Medtag selv mad og drikke til cykelturen. Vi vil gøre ophold for at spise frokost ved Østby Havn, hvor man også
kan tage et dyp i fjorden. Der er ikke mulighed for at købe mad undervejs.

Restaurant Gelev Kro og Hotel kl 18.00

Jeg har i samarbejde med Gerlev Kro valgt en menu bestående af:
Helstegt kalveculotte som serveres med pommes frites og tre forskellig typer sovs. Der er genopfyldning, så
spis lige så meget du kan.
Dessert bestående af jordbær-, chokolade og vaniljeflødeis fra Hansens is.
I alt kr 348,-
Skulle der være en enkelt vegetar eller veganer iblandt, så giv besked ved tilmelding, og vi laver en aftale med
kroen.
Gerlev Kro & Hotel
Bygaden 4, Gerlev
3630 Jægerspris

Tilmelding

Tilmelding senest d. 17. august herunder ⤵️
Der er tre valgmuligheder
1. Cykeltur + middag
2. Cykeltur
3. Middag
Mvh
Aktivitetsudvalget

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk