Aktive fjordløbere i ind- og udland

Den første weekend i november var fjordløbere endnu en gang aktive ved løb i både ind- og udland. Allerede lørdag den 4. nov. lagde Kullen i Sverige ca. 2.000 højdemeter til, da Kasper Larsen tilbagelagde 44 km, da løbet Kullamannen løb af stablen med det udfordrende navn "Dubbel-döden". Kasper gennemførte det krævende løb på flotte 5 timer og 55 minutter. 

Søndag var turen så kommet til Bjarne Asbahr, der ved Nice marathon gennemførte den klassiske distance på flotte 3:37:10. Godt løbet af Bjarne.

Sammen med mere end 50.000 andre løbere deltog Christel Bølge i New York marathon, hvor hun med tiden 4:23:33 kom i mål i den bedste halvdel. Det har utvivlsomt været en meget stor oplevelse at deltage i dette maraton på den anden side af atlanten, som er et af de seks verdenskendte "World Marathons Majors".

Under mere hjemlige himmelstrøg deltog Christina Dubgaard-Koch på 10 km distancen i Lufthavnen Rundt og Strandparken 2017. Christina tilbagelagde de 10 km på flotte 1:16:31. Godt løbet også af Christina.

Det største fjordløberhold var at finde i St. Dyrehave ved Hillerød, hvor syv friske fjordløbere stod klar til start på enten 10 km, halv- eller helmaratondistancerne. Også i den efterårssmukke skov ved St. Dyrehave blev der løbet på flotte fjordløbertider og for femte år i træk lykkedes det for fjordløbernes Nina Weiss Madsen at vinde maratondistancen for kvinder. Flot løbet af jer alle.

10 km Nettotid
Morten Andersen 50:52
Claus Erik Nielsen 51:58
   
½maraton  
Lasse Jensen 1:43:01
Lars Juul 1:44:42
Paw Sejersten Jeppesen 1:50:15
Jan Mathiesen 2:01:51
   
Maraton  
Nina Weiss Madsen 3:08:19

Kasper Larsen med sin velfortjente medalje efter at have løbet 44 km ved Kullamannen i Sverige.

Bjarne Asbahr løb Nice maraton i tørvejr og ses her med sin velfortjente maratonmedalje.

For 5. år i træk stod fjordløbernes Nina Weiss Madsen øverst på sejrsskamlen, da de tre hurtigste kvinder ved Skovmaren i St. Dyrehave ved Hillerød blev kåret den første søndag i november. Stort tillykke til Nina.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk